Judo: Lærke nåede en 5. plads ved Junior EM trods svære forberedelser

SportHillerød har modtaget følgende indlæg fra Hillerød Judo  om Lærkes flotte præstation ved Junior EM i Judo, 65 kilo klassen – vi benytter lejligheden til at opfordre andre af Hillerøds sportsklubber til også at sende indlæg til hjemmesiden.  Skriv på facebooksiden eller via email.

5. plads til Junior EM i Slovenien 

I går kæmpede jeg til junior EM (Lærke Olsen, red.) og måtte nøjes med en femte plads efter at have nået bronzekampen. Efter at have fået en skade på træningslejren i Berlin var min forberedelse næsten umulig at gøre god. Trods omstændighederne var mine forventninger til at stå øverst på podiet stadig de samme, så det er selvfølgelig hårdt ikke engang at nå podiet.

Næste stævne er Verdensmesterskaberne i Zagreb om 5 uger, og arbejdet mod dette fortsætter. Først er jeg dog nødsaget til at hvile min skulder i lidt tid inden, da den igen fik et par slag på kampdagen.

Tak for alles støtte optil, under og efter stævnet. Specielt tak til Hillerød Judo for at prøve at gøre min forberedelse så god som den kunne og den altid store støtte 💪🏼

Link: Hillerød Judo